Femernforbindelsen bro er nu dyrere end tunnel

På et møde mellem forligspartierne bag den faste forbindelse over Femern Bælt, præsenterede Femern A/S et konsolideret anlægsskøn for den faste forbindelse udformet som en skråstagsbro henholdsvis en sænketunnel. Selskabets gennemgang af anlægsøkonomien i de to mulige tekniske løsninger viser, at anlægsoverslaget for en sænketunnel er beregnet til 37,9 mia. kr., og at anlægsoverslaget for en skråstagsbro er beregnet til 38,5 mia. kr. Begge anlægsskøn er opgjort i 2008-priser.

I forhold til de i projekteringsloven anførte anlægsskøn er en broløsning blevet dyrere, mens en tunnelløsning er blevet billigere. Indtægter for fire milliarder kroner fra trafikken over en kommende Femernbro er nu udskudt i to år, fordi tidsplanen er skredet. Udskydelsen sker, fordi der er kommet nye miljøkrav, men Femern A/S erkender, at de kendte til udskydelsen allerede i foråret.

Det koster også bygherreorganisationen og den eksterne rådgivning yderligere 800 millioner kroner, fordi der skal bruges ekstra rådgivertimer. Forbindelsen bliver tidligst klar i 2020.

Ny Nærbane i Esbjerg

Planer om en nærbane Ribe-Bramminge-Esbjerg-Varde er ved at blive vurderet af Esbjerg og Varde kommuner samt Sydtrafik. 

Der skal udarbejdes en analyse, der belyser økonomien og trafikpotentialet ved etablering, samt muligheden for at integrere den nye betjening med den eksisterende Arriva service mellem hhv.Tønder og Esbjerg og Esbjerg og Skjern.

Muligheden for at forlænge nærbanen ved at indrage Vestbanen (Varde-Oksbøl) skal også undersøges.

Analysen ventes færdig i slutning af 2011, hvor den skal forelægges Trafikstyrelsen.

DSB og Natteravnene udvider samarbejdet

For fremtiden skal Natteravnene have mulighed for at køre gratis med DSB's tog, når de fredag og lørdag nat går rundt i nattelivet for at skabe tryghed. Aftalen er magen til den, der allerede gælder i S-tog og DSBFirsts tog. Her må Natteravnene køre gratis mellem 18 og 06, hvis de er mindst tre sammen og iført uniform. Aftalen giver natteravnene mulighed for at følge en gruppe unge fra en station til en anden, hvis de vurderer, at der er et behov for det. 

Natteravnene er siden opstarten i 1998 blevet et landsdækkende foretagende. Der er omkring 7.000 aktive natteravne fordelt på 248 lokalafdelinger. Konceptet er, at ansvarlige og troværdige "voksne" på frivillig basis går rundt i byerne og snakker med de unge, der er på vej til og fra fest. I bund og grund er det et spørgsmål om tryghed – både for de unge selv og for andre borgere.

Femern-forbindelsen mister støtte på en halv milliard

EU-Kommissionen skar i går, onsdag, 550 millioner kroner af den støtte, som kommissionen giver til projekteringen af en fast forbindelse over Femern Bælt fordi de mener, at forberedelsen af Femern-forbindelsen er forsinket.

Det skete, da kommissionen offentliggjorde sin midtvejsevaluering af de veje og jernbaner, der deler en samlet støtte på 60 milliarder kroner i perioden fra 2007 til 2013, også kaldet TEN-T-midlerne.

Danmark var tidligere blevet stillet godt 2,5 milliarder kroner i udsigt. De skal hovedsageligt gå til forundersøgelserne, som EU dækker 50 procent af. Nu er tilskuddet skåret ned til lige knap to milliarder kroner.

»Midtvejsevalueringen konkluderede, at projektet er forsinket på grund af finansiel omlægning. Desuden medfører lavere omkostninger til arbejderne en reduktion af TEN-T-bidraget på 550 millioner kroner,« skriver det særlige EU-kontor, der administrerer de mange milliarder tilskudskroner, i sin rapport.

En del af det arbejde, som var planlagt til projekteringsfasen, udsat til anlægsfasen. Det kan EU således ikke udbetale penge til i den nuværende tilskudsperiode da de ikke ville godkende forudbetalinger til entreprenørerne, men kun betaling for arbejde, der rent faktisk er udført.

Det er muligt at Danmark kan indkassere den halve milliard i den næste periode med EU-støtte, som træder i kraft 2014. Direktøren for Femern A/S, Leo Larsen, har tidligere sagt, at det forhandles mod kommissionen om spørgsmålet.

Bombardiers nye Øresundstog er fulde af fejl

De første fem af ti nye Bombardier-tog til Kystbanen og Øresundsbanen er ikke alene leveret for sent, de er også fulde af fejl. Det sjette togsæt var i så dårlig en forfatning, at DSB nægtede at modtage det.

Det fremgår af et notat til Folketingets Trafikudvalg fra transportminister Hans Christian Schmidt (V).
»Togsættene har generelt været leveret i en utilfredsstillende kvalitet. Jeg finder situationen bekymrende og vil følge op på sagen overfor DSB,« skriver transportministeren i notatet.

I øjeblikket forventer DSB, at de sidste af de 10 togsæt tidligst leveres 9. december 2010. Herefter skal de gennemgå nogle modifikationer, hvorefter det forventes sat i drift 16. december 2010, dvs. efter 2011- køreplanens ikrafttræden.

I bestræbelserne på at forbedre regularitet, spillede de ti Bombardier-togsæt en afgørende rolle, da de blandt andet skulle sikre den nødvendige reservekapacitet samtidig med, at de skulle give mulighed for at køre med længere togsæt på travle afgange, så flere passagerer kunne få en siddeplads.

DSB fyrer 140 og rangerer om på chefgangen

140 administrative medarbejdere i DSB mister deres job i forbindelse med en større omrokering, der også betyder en ny holdopstilling på chefgangen.

Som ny økonomidirektør og medlem af DSB's koncernledelse udnævnes Klaus Pedersen, tidligere koncerndirektør for TDC Business Nordic.

DSB's hidtidige økonomidirektør, Bartal Kass, bliver ny administrerende direktør i et nydannet selskab, som fremadrettet skal varetage koncernens vedligeholdelsesopgaver.

Samtidigt udnævnes Jakob Høyer, tidligere chefredaktør på MetroXpress, som ny kommunikationsdirektør.
»Med Sporskifte 2010 har vi med succes styrket vores fokus på kunderne og dermed vores kerneydelse. Men vi ønsker at forbedre kvaliteten yderligere, så vi fortsat er konkurrencedygtige. Det koster penge, og de kan kun findes ved at reducere omkostningerne andre steder i vores virksomhed. Derfor er vi desværre nødt til at sige farvel til omkring 140 administrative medarbejdere,« siger DSB's administrerende direktør Søren Eriksen.
Af de ca. 140 medarbejdere afskediges ca. 40 medarbejdere som følge af, at DSB etablerer et nyt vedligeholdelsesselskab per 1. januar 2011, hvor de nuværende enheder slås sammen.

DSB vinder ny togkontrakt i Sverige

DSB Sverige har vundet udbuddet af regionaltogtrafikken Upptåget i Uppsala-området, der ligger nord for Stockholm. Afgørelsen kommer knap to måneder, før DSB starter driften for Västtrafik i Göteborg og Krösatåg i Jönköping-området, som DSB vandt i henholdsvis august og december sidste år.

DSB driver i forvejen Roslagsbanen i Stockholm siden 2003 og Øresundstrafikken i Sydsverige siden januar 2009 som betyder at mere end hver fjerde DSB-kunde er nu svensker. DSB Sverige vandt udbuddet i konkurrence med Deutsche Bahn, Tågkompaniet AB og Veolia..

»Sverige er allerede vores andet hjemmemarked, og med overtagelsen af driften af Upptåget, udbygger DSB nu yderligere sin position i Sverige. Vi glæder os meget over afgørelsen og ser frem til at kunne tilbyde vores kunder den bedst tænkelige service,« siger DSB’s administrerende direktør Søren Eriksen og fortsætter: »DSB vandt udbuddet, fordi vi kunne tilbyde den mest fordelagtige pris og herigennem drage fordel af synergier med DSB’s allerede igangværende aktiviteter,«

Med denne sejr kommer DSB’s samlede skinnenet i Sverige op på godt 2.500 km, hvilket er cirka 800 km mere end det samlede danske netværk. Sejren betyder, at DSB vil komme til at køre over 26 millioner togkilometer i Sverige – eller mere end den trafik, som DSB i dag kører i hele den danske regionaltogtrafik. Med sejren i Uppsala kommer DSB til at betjene mere end 63 millioner passagerer om året uden for Danmarks grænser fra 2011.

DSB har etableret selskabet DSB Uppland AB, som skal stå for driften af trafikken i Uppsala-området. Den samlede omsætning udgør cirka 80 millioner svenske kroner om året. Driftsstart bliver den 12. juni 2011.


Fakta
Regionaltogtrafikken Upptåget omfatter pendlertrafikken nord for Stockholm og strækker sig fra Upplands Väsby - via Arlanda - til Uppsala og Gävle
Udbudsmyndighed er Uppsala Lokaltrafik
Den årlige produktion er på cirka 3,1 mio. togsætkm. frem til 2013, herefter 2,8 mio.togkm.
Antal årlige passagerer er 4 mio.
Strækningslængde: 157 km frem til 2013, herefter 112 km.
Kontrakten er på 10½ år med en option på forlængelse med 6 måneder.
Driftsstart 12. juni 2011.
Udbudsmyndigheden stiller togmateriel til rådighed.
Trafikken har hidtil været drevet af SJ.

Ny fjernstyringssystem mellem Aalborg og Frederikshavn

Der er ny fjernstyring på vej til den enkeltsporede jernbanestrækningen mellem Aalborg og Frederikshavn. Det gamle fjernstyringssystem, er nu så nedslidt, at et nyt midlertidigt system vil blive installeret på strækningen næste år.

Det nye system er midlertidigt, men nødvendigt, for at sikre togdriften, indtil Banedanmark i 2016 begynder udrulningen af det nye signalsystem ERTMS på jernbanen, som også indeholder fjernstyring. Strækningen fra Hobro til Frederikshavn er udvalgt som en af de første strækninger. Men så længe kan det ca. 40 år gamle fjernstyringssystem ikke holdes i live.

"Det gamle system er meget sårbart, fordi vi ikke længere kan få reservedele til det. Sker der et lynnedslag i anlægget, risikerer vi i yderste konsekvens, at togdriften på hele strækningen er lagt ned," siger projektchef i Banedanmark Rune Stenbæk Olsen.

Banedanmarks medarbejderne i øjeblikket styrer togtrafikken på en gammeldags fjernstyringspult med knapper. Det nye system er pc-baseret ligesom det kommende ERTMS-system.

Det er konsortiet mellem Cactus UniView og Bravida, der har vundet opgaven med at udskifte fjernstyringen. Arbejdet forventes at være færdigt i november 2011.